På pokallisten er spillerne rangeret efter et pointsystem, hvor spillerens optjente point gennem den aktuelle sæson divideres med antallet af spillede runder. Alle runder for hele sæsonen tæller ligemeget, således at den samlede placering på pokallisten, beregnes ud fra et gennemsnit af hele sæsonen.
Når sæsonen er omme (typisk efter afslutningsmatch), tildeles vinderen pokalen og er dermed forsvarende mester for den kommende sæson. Hver sæson indkøbes en ny pokal. Denne overrækkes til den bedste spiller i rækken 'Pokallisten'. Pokalen overdrages ved årets afslutningsmatch.
Man skal minimum have spillet 10 tællende runder indenfor sæsonen for at være kvalificeret til en officiel placering på pokallisten og dermed chance for at vinde pokalen.